Gode råd om hvordan starter man en Webshop

Vi får tit i Cubit Medialine, opringning eller mail fra kunder, som ønsker at starte en Webshop, og som søger et overblik over de praktiske ting, der skal tages stilling til og sættes i gang ved opstart af en shop.

Vi har i dette indlæg prøvet at komme lidt omkring og ud i alle kroge og håber, at man efter at have læst dette indlæg, er blevet en smule klogere og bedre rustet til opgaven.

Hvad og hvem skal der sælges til ?

Umiddelbart måske et dumt spørgsmål, men det er altid en god ide, at bruge lidt tid på at definere både sin målgruppe og det produktsortiment, man vil sælge på sin nye Webshop.

En Webshop kan udover at sælge produkter også bruges til eksponering af produkter og ydelser, som umiddelbart ikke købes online eller en kombination af begge disse muligheder.

Et eksempel på dette kunne være, hvis man sælger Campingvogne. Her kunne en flot eksponering af alle campingvogne på shoppen være relevant og give mulighed for, at blive fundet på Google og kunderne kan finde information og specifikationer på udvalget. At kunder køber en Campingvogn online, er måske ikke så sandsynligt. Sælger man Campingvogne er der helt sikkert et stort udvalg af reservedele og tilbehør, som sagtens kunne sælges direkte på Webshoppen.

Ovenstående er et eksempel på en Webshop, der bruges både som online katalog og som handelsplads.

Der er altid en god ide også lige at få defineret, hvem der skal sælges til. Er det BTB eller BTC eller begge dele. Hvem er målgruppen, passer vores sortiment til denne målgruppe ? Skal sortimentet tilpasses / udvides, når det skal sælges på Internettet ?

Altid en god ide, lige at stoppe op og gøre sig disse tanker.

Hvordan starter man en Webshop

Valg af Webshop platform

Her er vi selvfølgelig ikke neutrale og er naturligvis farvet af, at vi selv sælger en god Webshop løsning.

Simpelt sat op, så findes der to forskellige former for Webshop løsninger:

Hosted Webshop og ikke hosted Webshop ?
En hosted Webshop løsning ligger i et servermiljø og alle kunder kører på samme platform. Når der laves nye tiltag, så opdateres alle webshops automatisk og alle shops får med det samme fordel af nye tiltag, forbedringer og fejlrettelser – hvilket er en god sikkerhed for en altid opdateret Webshop. Hosted Webshop løsninger er i dag blevet så flexible, at der kan laves mange speciel tilretninger i disse. Men der vil altid være et “loft”, hvor en ikke hosted Webshop, typisk ingen begrænsninger har. En hosted Webshop kan designes fuldstændigt unikt efter behov.

En IKKE hosted Webshop, er typisk et open source program, som man kan hente ned og installere på eget Webhotel og udvikle videre på. En fordel ved denne form for løsning er, at man kan tilpasse denne 100% i alle ender, og der skal ikke tages hensyn til andre end en selv. Bagdelen er, at man selv står for alle omkostninger ved nyudvikling eller hvis der f.eks kommer nye krav fra myndigheder og dette kræver udvikling i selve shoppen. Denne type shops, kan selvfølgelig også designes fuldstændigt efter behov.

Hos Cubit Medialine ApS, tilbyder vi en Hosted Webshop løsning.

Modtagelse af betaling på Webshoppen

En vigtig ting, der skal tages både stilling og “action” på, er hvilke betalingsmetoder, der skal tilbydes i shoppen.

Grunden til, der tidligt skal tages stilling til dette er, at hvis man som de fleste vælger at modtage Dankort og kreditkort, så skal der nemlig laves en ansøgning til NETS / TELLER så hurtigt som muligt og da vi desværre har monopolitiske tilstande på Dankort betaling på nettet, og det kun er NETS, som udbyder dette, så kan det desværre tage lidt tid fra ansøgning til endelig godkendelse.

Her et lille overblik over nogle af de brugte betalingsmuligheder, der findes som online betalingsmulighed i en Webshop:

– Dankort betaling
– Danske og udenlanske kredit- og debitkort
– MobilePay
– PayPal
– Viabill

Vi har lavet følgende vejledning, som gerne skulle gøre processen nemmere for jer:

Guide til ansøgning hos NETS / TELLER
MobilePay på Webshop
Skabelon til handelsbetingelser

3d_secure kreditkort_oversigt mobilepay_online-300x94

Fragt og levering

En anden vigtig ting ved at have en shop, er selvfølgelig den eller de leveringsformer I vil tilbyde jeres kunder. De fleste hosted Webshop løsninger har i dag moduler, så man let kan tilvælge et eller flere af nedenstående muligheder.

Vi har på nedenstående liste, lavet et overblik over de mest brugte og anvendte fragtformer, man kan tilbyde på sin Internetshop:

Post Danmark:
Her er der mulighed for Integration til Post Danmark Packsoft løsning, hvilket betyder, at ordredata ryger direkte over i Post Danmarks Packsoft program, så man bare skal printe en pakkelabel ud og denne er automatisk udfyldt med kundens / modtagerens data. En anden fordel ved Post Danmarks Packsoft løsning er, at man kan tilbyde både normal levering, levering på arbejdsplads, afhentning i pakkeboks og andre af Post Danmarks mange muligheder. Alle disse muligheder, vil kunderne i shoppen blive tilbudt, og der er mulighed for prisdifferentiering, alt efter kundens valg.

GLS pakkeshop:
En anden og meget brugt fragtform er GLS pakkeshop, hvor kunden vælger en pakkeshop nær deres hjem eller arbejdsplads, og hvor de efterfølgende kan hente pakken på valgte udleveringssted.

Læs mere om GLS pakkeshop her!

Begge af ovenstående fragtmuligheder, giver kunder mulighed for, at få besked via SMS og E-mail, når pakken er klar til afhentning.

Så er der selvfølgelig “Afhentning i butik” og andre ikke nævnte muligheder.

Integration

En mulighed nogle shopejere vælger, er integration til et økonomistyringsprogram. Dette betyder, at ordre fra shoppen ryger direkte over i økonomistyringsprogrammet, hvilket selvfølgelig letter hverdagen som shopejer. En anden integrationsmulighed er at få integreret lagerantal og produktdata, som priser mm. fra Økonomistyringsprogrammet og over til shoppen.

Mange vælger at få lavet en integration som en “fase 2” efter deres shop har kørt et stykke tid.

Annoncering / markedsføring af Webshop

En vigtig ting, når man har etableret en shop, er selvfølgelig at få den markedsført og få kunder i butikken.

Dette område er meget stort, og vi vil kort komme ind på nogle af de muligheder, der findes:

Betalte annoncer
Hvor der betales hver gang folk klikker på annoncen: Dette kaldes også Cost per Click (CPC).

Her er Google Adwords helt klart den store spiller og er relativt nemt at komme igang med med. Google Adwords er de annoncer, der kan ses i Google søgeresultater i højreside og / eller som de første 1- 3 resultater øverst og som er markeret: “Annonce”

Læs mere om Google Adwords her!

Søgemaskineoptimering
Er en helt videnskab for sig selv og er en disciplin, man ikke kommer uden om og man som Webshopejer, må sætte sig ind i.

Søgemaskineoptimering (SEO) er en optimering af placeringer / tilstedeværelse på søgemaskiners organiske søgeresultater – primært på Google, som er langt den største og mest brugte søgemaskine på Internettet.

De organiske søgeresultater er de 10 søgeresultater, som eksponeres i ventreside af google. Man kan ikke hos Google købe sig til bedre placeringer, på de organiske resultater.

En god placering her, kræver hårdt arbejde med tekster og indhold på selve siden, gode indgående links og tilstedeværelse på de sociale medier.

Vi har lavet en guide til søgemaskineoptimering på vores Webshop løsning – Se denne her!

Aktivitet og tilstedeværelse på de sociale medier.
Et andet og mere og mere vigtig parameter for succes på en Webshop, er en tilstedeværelse på de sociale medier, som f.eks Facebook, Google +, Instagram, Twitter mm.

En god dialog med eksisterende og nye kunder på de sociale medier, giver en god “finger på pulsen” og kan med rette udformning være trafikskabende og derved også forøget salget i Webshoppen.

Analyse og statistik værktøjer til Webshoppen

En ting som der er super vigtig i det løbende arbejde med en Webshop, er opsamling af data til statistik og en efterfølgende analyse af disse data.

Her har Google heldigvis lavet et par super gode og gratis værktøjer, som er uundværlige i det daglige arbejde og som alle Webshops SKAL have integreret, nemlig Google Analytics og Google Search Console.

Begge værktøjer kan der læses om her:

Google Analytics
Google Search Console

Hvad kan vi tilbyde når man skal starte en Webshop ?

Udover denne her lille guide til, hvordan man laver en Webshop, har vi lavet en lille præsentationsvideo, hvor vi kort fortæller om den Webshop løsning, vi kan tilbyde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *